Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling (3. parts-cookie), statistik, markedsføring og optimering af navigation på siden. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her
Om kirken

Morsø Frimenighed hører til på Mors i Ansgarskirken i Øster Jølby. Størstedelen af medlemmerne kommer fra Mors, Thy og Salling, men vi har medlemmer ud over hele landet.
Kirken blev bygget 1869-71 og indviet 1871 som kirke for Morsø Valgmenighed, der blev stiftet samme år.
I 1883 blev valgmenigheden omdannet til en Frimenighed.
Kirken er bygget i nygotisk stil.
Prædikestolen, der har form som en klokkeblomst, er tegnet af friskolelærer Anders Dissing i 1871.
Altertavlen er malet af Christen Dalsgaard i 1872 og den smukke døbefont, der står lige midt i kirken blev skabt i 1960 af kunstneren og billedhuggeren Erik Heide, der har udsmykket et væld af kirker herhjemme..
Orgelet blev indviet d. 14. december 1997. Det er fremstillet af Bruno Christensen & sønner og har 19 stemmer + 1 transmission, 2 manualer og 1 koblingsmanual samt pedal.
Orgelet består af 1.113 piber af træ, kobber og tin.
Heraf er mange piber genbrugt fra det oprindelige orgel fra 1937.