Du er her: 
torsdag27sep2018

Fem blæsere giver koncert

torsdag27sep2018 kl. 19:30 - 21:30

Messingblæsere gør sig altid godt i kirkerum, og ikke mindst i vores Ansgarskirke, hvor vi har en fornem akustik, der altid vækker glæde hos besøgende musikere.

Derfor har vi også sagt ”Ja, mange tak” til at få besøg af Dynamic Brass Quintet, der består af fem vokse mænd, der - som de selv siger det - har spillet brassbandmusik i sammenlagt 214 år. Så det er ikke de rene vårharer, der gæster Ansgarskirken torsdag den 27. september.

Dynamic Brass Quintet blev sammensat for ca. 30 år siden, og tre af de fem medlemmer har spillet sammen lige siden. Det lille orkester har spillet over 100 koncerter med et meget afvekslende repertoire fra norske Edvard Grieg og til helt nye komponister, og siger om sig selv, at de nok har en forkærlighed for det nordiske klangbillede.

Besætningen består af Jan Nørgaard på cornet, Mads Bramstoft ligeledes på cornet, Flemming Stenvang på horn, Erik Kjær på euphonium, og endelig Frank Ruby på tuba.

Der er fri entré til denne fine koncert.